Sidste mandag landede jeg paa Hawaii, naermere betegnet i Honolulu paa øen O'ahu.
Det er ganske enkelt fantastisk her! Intet mindre. Forestil dig hvide sandstrande, palmer, turkisblaat klart vand, smukke blomster osv. Aloha - velkommen til Hawaii!!
Jeg havde aftalt at moedes med en veninde, Bethany, fra min DTS skole. Vi havde forgaeves proevet at kontakte YWAM basen her paa øen, saa i stedet moedtes vi paa et hostel mandag aften. Det var skoent at se hende igen!!
Tirsdag fik vi endelig kontakt med YWAM basen og de gav grønt lys for at vi kunne komme og bo paa basen mens vi var paa Hawaii. Saa efter en dag paa stranden tog vi ud til basen. Her fik vi vores eget lille vaerelse for en pris som er noget bedre en et hotel eller hostel. Og saa er maden inkluderet...laekkert!
Onsdag tog vi paa tur rundt paa øen. Først saa vi Pearl Harbour og det mindested som er lavet der. Det var virkelig godt. Dernaest tog vi op for at se en kaempe ananas plantage - interessant. Vi brugte resten af dagen oppe nord paa øen paa en laekker strand. Mmmm...
Torsdag tog vi til en af øens bedste strande. Man skulle betale for at komme ind og de viste en lille velkomst video for alle besøgende. Det er nemlig et at de bedste steder at snorkle og dykke og de vil sørge for at man behandler fiskene og revet ordentligt. Bethany og jeg lejede snorkler og jeg saa en HAVSKILPADE!! Wow! Om aftenen saa vi solnedgangen paa stranden og 'hula hula' dans.
Fredag stod paa shopping i Honolulu og om aftenen fløj Bethany videre til Fiji.
Saa jeg har vaeret alene her i weekenden. Og det har regnet begge dage! Man skulle ikke tro at det var muligt at kede sig paa Hawaii men det har jeg altsaa. Jeg haaber paa solskin imorgen saa jeg kan komme paa stranden en sidste gang inden jeg flyver videre imorgen aften.
Jeg har en lang flyvetur foran mig. Jeg flyver foerst til New Zealand. Der skal jeg vente i 12 timer inden jeg flyver til Brisbane, Australien. Her bor en anden veninde fra DTS skolen som jeg skal besøge. Det glaeder jeg mig til!!
Tirsdag den 28.oktober udgaar fra mit liv fordi jeg krydser datolinien. Fra at vaere 11 timer bagud ift Danmark kommer jeg 10-12 timer foran. Saa tirsdag hopper jeg altsaa over.
Maerkeligt, men sandt.
I kan se alle mine billeder fra Hawaii her:
www.facebook.com/album.php?aid=39328&l=1be43&id=671936091
søndag den 26. oktober 2008
Og saa gik turen til Oregon...
De sidste 3 uger har jeg tilbragt i Oregon. En stat nord for Californien. Her boede jeg hos Emily og hendes familie. Emily arbejdede paa Rudehoej aaret efter mig, altsaa lige inden jeg rejste til New Zealand. Saa der laerte jeg hende at kende.
Det har vaeret 3 virkelig gode uger. Jeg fik mulighed for at saette farten lidt ned, havde tid til at falde til ro, pakke ud for en gangs skyld og samtidig komme rundt og se lidt af Oregons smukke natur.
Emily arbejdede mens jeg var der, og det samme gjorde hendes foraeldre, John og Karen, mens hendes lillesoester Rachel gik i skole. Saa de fleste formiddage havde jeg huset for mig selv. Det var helt maerkeligt ikke at have noget paa programmet andet and at ordne smaating og slappe af. Det var skoent efter 2 maaneder i USA hvor jeg har lavet saa mange ting hele tiden. Tro det eller ej, det kan vaere haardt og udmattende at rejse!
Men jeg nyder det! Kniber mig selv i armen engang imellem for at sikre mig at det er rigtigt. At mit liv lige nu faktisk bare er at rejse, moede skoenne mennesker og faa oplevelser for livet. Det er virkelig en velsignelse og jeg proever at nyde det saa meget som muligt!
Jeg er kommet til det punkt hvor det ligesom bare er hverdag at vaere i et nyt land og se nye ting hver uge. Men jeg proever virklig at omfavne det fuldt ud og vaere lige saa entusiastisk nu, som da jeg foerst tog aftsted.
Og det er taet paa stadig at vaere lige saa fantastisk nu som i starten, men samtidig glaeder jeg mig til at komme hjem igen. Komme igang med at laese, faa min egen lejlighed og slaa mig ned for en tid! Og selvfoelgelig til at se jer alle igen!
Det kan til tider vaere ensomt at rejse rundt alene. Ikke at have nogen at dele det hele med. Jeg er ved at spraenges over alt det jeg oplever - det hele er saa intenst. Men hvem kan jeg dele det med naar det hele er slut?
Jeg ville oenske jeg kunne saette jer ind i hver eneste oplevelse. Hver eneste kultur. Hvert eneste land.
Verden er stor...og Gud deler hver dag en lille bid af den med mig. Og en lille bid af Hans hjerte for det hele. For hvert enkelt menneske jeg moeder.
Hvilket liv jeg lever...det er i sandhed en velsignelse!!
Naa men tilbage til min tid i Oregon. Eftermiddagene og weekender blev brugt til at se og opleve lidt mere af USA. Vi tog op til bjergene et par gange - ufattelig smukt!
John og Karen tog mig med paa en vandretur en dag op til et vandfald og videre op til Oregons hoejeste bjerg Mount Hood - hvor det sneede!!
En af de sidste dage koerte vi op til Josh og Julie. De arbejdede paa Rudehoj det aar jeg var elev og jeg har ikke set dem siden. Julie ventede deres foerste barn mens de var i Danmark og nu, naesten 5 aar efter, har de lige faaet deres 3. barn. Det var skoent at se dem alle!!
Emilys far John er highschool laerer saa jeg tog med ham paa arbejde en dag for at se hvordan highskole livet er i USA. Jeg fulgte et par klasser og det var en interessant dag. Blev spurgt utallelige spoergsmaal...
En af drengene, Carter, fra min DTS skole bor kun en halv time fra Emily. Saa jeg tog med ham hjem til hans familie en weekend. Det var super hyggeligt! Og samtidig maerkeligt at se hans hjem og familie. Vi kender hinanden saa godt efter alt det vi oplevede sammen i New Zealand, men vi kender ikke noget til hinanden naar det kommer til familie, hjem og barndom. Kender ikke til hinandens 'normale liv'.
Saadan har det vaeret med alle dem som jeg har besoegt her i USA fra min DTS skole. Saa det har vaeret virkelig godt at se dem igen og have faaet mulighed for at moede deres familier osv.
I kan se nogle af mine billeder fra Oregon her:
www.facebook.com/album.php?aid=37559&l=9997b&id=671936091
(Ligger nogle flere ud saa snart jeg faar mulighed for det)
Selv 3 uger gaar hurtigt og det blev tid til at sige farvel til fastlandet. Og goddag til min sidste amerikanske stat - Hawaii!!
Det har vaeret 3 virkelig gode uger. Jeg fik mulighed for at saette farten lidt ned, havde tid til at falde til ro, pakke ud for en gangs skyld og samtidig komme rundt og se lidt af Oregons smukke natur.
Emily arbejdede mens jeg var der, og det samme gjorde hendes foraeldre, John og Karen, mens hendes lillesoester Rachel gik i skole. Saa de fleste formiddage havde jeg huset for mig selv. Det var helt maerkeligt ikke at have noget paa programmet andet and at ordne smaating og slappe af. Det var skoent efter 2 maaneder i USA hvor jeg har lavet saa mange ting hele tiden. Tro det eller ej, det kan vaere haardt og udmattende at rejse!
Men jeg nyder det! Kniber mig selv i armen engang imellem for at sikre mig at det er rigtigt. At mit liv lige nu faktisk bare er at rejse, moede skoenne mennesker og faa oplevelser for livet. Det er virkelig en velsignelse og jeg proever at nyde det saa meget som muligt!
Jeg er kommet til det punkt hvor det ligesom bare er hverdag at vaere i et nyt land og se nye ting hver uge. Men jeg proever virklig at omfavne det fuldt ud og vaere lige saa entusiastisk nu, som da jeg foerst tog aftsted.
Og det er taet paa stadig at vaere lige saa fantastisk nu som i starten, men samtidig glaeder jeg mig til at komme hjem igen. Komme igang med at laese, faa min egen lejlighed og slaa mig ned for en tid! Og selvfoelgelig til at se jer alle igen!
Det kan til tider vaere ensomt at rejse rundt alene. Ikke at have nogen at dele det hele med. Jeg er ved at spraenges over alt det jeg oplever - det hele er saa intenst. Men hvem kan jeg dele det med naar det hele er slut?
Jeg ville oenske jeg kunne saette jer ind i hver eneste oplevelse. Hver eneste kultur. Hvert eneste land.
Verden er stor...og Gud deler hver dag en lille bid af den med mig. Og en lille bid af Hans hjerte for det hele. For hvert enkelt menneske jeg moeder.
Hvilket liv jeg lever...det er i sandhed en velsignelse!!
Naa men tilbage til min tid i Oregon. Eftermiddagene og weekender blev brugt til at se og opleve lidt mere af USA. Vi tog op til bjergene et par gange - ufattelig smukt!
John og Karen tog mig med paa en vandretur en dag op til et vandfald og videre op til Oregons hoejeste bjerg Mount Hood - hvor det sneede!!
En af de sidste dage koerte vi op til Josh og Julie. De arbejdede paa Rudehoj det aar jeg var elev og jeg har ikke set dem siden. Julie ventede deres foerste barn mens de var i Danmark og nu, naesten 5 aar efter, har de lige faaet deres 3. barn. Det var skoent at se dem alle!!
Emilys far John er highschool laerer saa jeg tog med ham paa arbejde en dag for at se hvordan highskole livet er i USA. Jeg fulgte et par klasser og det var en interessant dag. Blev spurgt utallelige spoergsmaal...
En af drengene, Carter, fra min DTS skole bor kun en halv time fra Emily. Saa jeg tog med ham hjem til hans familie en weekend. Det var super hyggeligt! Og samtidig maerkeligt at se hans hjem og familie. Vi kender hinanden saa godt efter alt det vi oplevede sammen i New Zealand, men vi kender ikke noget til hinanden naar det kommer til familie, hjem og barndom. Kender ikke til hinandens 'normale liv'.
Saadan har det vaeret med alle dem som jeg har besoegt her i USA fra min DTS skole. Saa det har vaeret virkelig godt at se dem igen og have faaet mulighed for at moede deres familier osv.
I kan se nogle af mine billeder fra Oregon her:
www.facebook.com/album.php?aid=37559&l=9997b&id=671936091
(Ligger nogle flere ud saa snart jeg faar mulighed for det)
Selv 3 uger gaar hurtigt og det blev tid til at sige farvel til fastlandet. Og goddag til min sidste amerikanske stat - Hawaii!!
tirsdag den 7. oktober 2008
San Francisco
Før jeg rejste hjemmefra Danmark havde jeg kontaktet YWAM basen (samme organisation som min skole i New Zealand) i San Francisco. Jeg havde mailet dem og spurgt om de havde et ekstra værelse som jeg kunne leje. De havde svaret tilbage at de kun havde et enkelt værelse, så det afhang af hvornår jeg kom.
Så da jeg stod i lufthavnen på vej til San Francisco ringede jeg og fortalte dem at jeg altså kom IDAG. Men men men...de havde ikke plads. Værelset var optaget.
Jeg loggede hurtigt på en computer og fik booket et hostel – der var kun et som var ledigt den aften.
Da jeg ankom til San Francisco var det allerede mørkt. Jeg kom op fra metroen og trådte ud på en menneskefyldt gade, med mit kort i hånden. Jeg prøvede at finde ud af hvilken vej mit hostel var, da en mand kommer hen til mig , peger i en retning og siger ”gå ikke den vej! Enlige piger med en kuffert skal IKKE gå den vej!”. Hvilken velkomst. Jeg sagde tak for rådet og finder lettet ud af mit hostel er den modsatte vej. Med raske skridt nåede jeg til en lille smøge hvor mit hostel lå for enden. Dejligt centralt, men bestemt ikke det pæneste hostel jeg har set! Jeg blev guidet op til min sovesal, som allerede var godt fyldt op – med drenge! Inde i mig selv tænkte jeg ”Gud er det her en joke? Er det virkelig din mening at jeg skal være her?”
Næste morgen skyndte jeg mig ud for at finde et andet sted at bo. Jeg fandt ud af at YWAM basen kun lå 2 gader væk. ”Ah”, tænkte jeg, ”det var derfor jeg skulle sover på det hostel. Gud har helt styr på det!” Men men men...de havde stadig ikke plads og ville ikke få det resten af ugen. Igen var jeg frustreret. Where to go?
Uden for basen stod en helt del hjemløse. Der var generelt ufattelig mange hjemløse rundt omkring i byens gader. YWAM basen åbner op for deres stue om formiddagen for de hjemløse som vil ind og sidde, slappe af og få varmen.
En mand som sad ude foran døren spurgte mig hvad jeg skulle derinde. Jeg fortalte at jeg havde håbet på at de havde et værelse ledigt. Han begyndte mig at fortælle om hans situation og om hvilke ækle man var nødsaget til at gøre for at få penge til stoffer. Mens han talte kom en forpjusket kvinde gående forbi og da hun havde passeret udbrød han ”hende har jeg også været i seng med. Det gør jeg aldrig igen!”
Jeg smilte mens han fortalte videre. Da jeg skulle til at gå pegede han på en bygning på den anden side af gaden og sagde at jeg skulle prøve at gå derind. De hjalp mange med at finde et sted at sove. Mon han troede jeg også var hjemløs?
Jeg gik til bage mod mit hostel og passerede bygningen han havde peget på. Der stod ’GLIDE Memorial Church Center’. Jeg fik et sug i maven og vidste straks at jeg skulle gå derind. Jeg spurgte om de havde brug for frivillige og blev straks guidet ned i køkkenet.
(Kø udenfor centeret - hjemløse venter paa at komme ind og spise)
Den formiddag skar jeg grønsager i 3 timer, hjalp til med at servere for knap 700 hjemløse, ryddede op, vaskede gulve og fik mig et gratis måltid mad.
For at gøre en lang historie kort – jeg endte med at blive på det samme hostel hele ugen. Hver formiddag gik jeg ned til Glide centret, hjalp i køkkenet, servede og hjalp med oprydningen. Om eftermiddagen tog jeg rundt og så byen.
Jeg havde en fantastisk uge i San Francisco. Gud havde tydeligvis et job for mig der og de mange smil og tak jeg fik med på vejen var alt arbejdet værd!
(Golden Gate Bridge)
Alle mine billeder derfra kan I se her:
www.facebook.com/album.php?aid=35834&l=aff27&id=671936091
Så da jeg stod i lufthavnen på vej til San Francisco ringede jeg og fortalte dem at jeg altså kom IDAG. Men men men...de havde ikke plads. Værelset var optaget.
Jeg loggede hurtigt på en computer og fik booket et hostel – der var kun et som var ledigt den aften.
Da jeg ankom til San Francisco var det allerede mørkt. Jeg kom op fra metroen og trådte ud på en menneskefyldt gade, med mit kort i hånden. Jeg prøvede at finde ud af hvilken vej mit hostel var, da en mand kommer hen til mig , peger i en retning og siger ”gå ikke den vej! Enlige piger med en kuffert skal IKKE gå den vej!”. Hvilken velkomst. Jeg sagde tak for rådet og finder lettet ud af mit hostel er den modsatte vej. Med raske skridt nåede jeg til en lille smøge hvor mit hostel lå for enden. Dejligt centralt, men bestemt ikke det pæneste hostel jeg har set! Jeg blev guidet op til min sovesal, som allerede var godt fyldt op – med drenge! Inde i mig selv tænkte jeg ”Gud er det her en joke? Er det virkelig din mening at jeg skal være her?”
Næste morgen skyndte jeg mig ud for at finde et andet sted at bo. Jeg fandt ud af at YWAM basen kun lå 2 gader væk. ”Ah”, tænkte jeg, ”det var derfor jeg skulle sover på det hostel. Gud har helt styr på det!” Men men men...de havde stadig ikke plads og ville ikke få det resten af ugen. Igen var jeg frustreret. Where to go?
Uden for basen stod en helt del hjemløse. Der var generelt ufattelig mange hjemløse rundt omkring i byens gader. YWAM basen åbner op for deres stue om formiddagen for de hjemløse som vil ind og sidde, slappe af og få varmen.
En mand som sad ude foran døren spurgte mig hvad jeg skulle derinde. Jeg fortalte at jeg havde håbet på at de havde et værelse ledigt. Han begyndte mig at fortælle om hans situation og om hvilke ækle man var nødsaget til at gøre for at få penge til stoffer. Mens han talte kom en forpjusket kvinde gående forbi og da hun havde passeret udbrød han ”hende har jeg også været i seng med. Det gør jeg aldrig igen!”
Jeg smilte mens han fortalte videre. Da jeg skulle til at gå pegede han på en bygning på den anden side af gaden og sagde at jeg skulle prøve at gå derind. De hjalp mange med at finde et sted at sove. Mon han troede jeg også var hjemløs?
Jeg gik til bage mod mit hostel og passerede bygningen han havde peget på. Der stod ’GLIDE Memorial Church Center’. Jeg fik et sug i maven og vidste straks at jeg skulle gå derind. Jeg spurgte om de havde brug for frivillige og blev straks guidet ned i køkkenet.
(Kø udenfor centeret - hjemløse venter paa at komme ind og spise)
Den formiddag skar jeg grønsager i 3 timer, hjalp til med at servere for knap 700 hjemløse, ryddede op, vaskede gulve og fik mig et gratis måltid mad.
For at gøre en lang historie kort – jeg endte med at blive på det samme hostel hele ugen. Hver formiddag gik jeg ned til Glide centret, hjalp i køkkenet, servede og hjalp med oprydningen. Om eftermiddagen tog jeg rundt og så byen.
Jeg havde en fantastisk uge i San Francisco. Gud havde tydeligvis et job for mig der og de mange smil og tak jeg fik med på vejen var alt arbejdet værd!
(Golden Gate Bridge)
Alle mine billeder derfra kan I se her:
www.facebook.com/album.php?aid=35834&l=aff27&id=671936091
Abonner på:
Indlæg (Atom)