En kamel kom forbi...
Taj Mahal
lørdag den 21. juni 2008
lørdag den 14. juni 2008
Farvel Asien
Saa er jeg ankommet til Israel. Outreach er slut og jeg har sagt farvel til Asien efter 2,5 fantastiske maaneder!
Det var med lidt bekymrede hjerter vi rejse til Indien for snart 3 uger siden. Juni i Indien byder paa temperaturer mellem 40 og 50 grader. Og efter at have svedt rigeligt i 2 maaneder var det ikke ligefrem fristende.
Men vi var heldige. Vi ankom til en "kold" juni maaned med kun 42 grader udenfor og 35 grader inde i vores sovevaerelse.
Indien har ganske enkelt vaeret skoent! Jeg maa indroemme at jeg var ved at vaere fyldt op af indtryk da vi forlod Nepal, men vores skema i Indien var afslappet og vi havde nogle fanastiske oplevelser der!
Vi boede paa en YWAM base i Jaipur (5 timer fra New Delhi). Her arbejder en hel del unge og det var skoent at have en gruppe at arbejde sammen med.
Deres primaere arbejde er at besoege familier i slumkvarterene rundt om i byen. De skaber venskaber der, deler deres tro, vejleder i ernaering til boernene, leder en boernehave og bringer haab til et sted hvor der er mangel paa det og meget andet!
Vi tog med teamet dertil flere gange og hver gang blev vi budt ind i deres smaa ydmyge hjem og budt paa vand eller cola. Isaer boernene var meget nysgerrige efter at se hvide mennesker!
Det giver et sug i maven at sidde der sammen med dem og hoere deres historier og se deres sygdomme og omstaendigheder, men samtidig se deres smilende ansigter og ivrige hjerter efter at se og hoere os.
Vores eftermiddage blev tilbragt indendoers! Det var alt for varmt at bevaege sig udenfor - isaer fordi vi skulle vaere ifoert vores punjabi hele tiden.
Om aftenen tog vi hjem til kristne familier i omraadet og havde 'husfaellesskab'. Vi spillede lovsange, delte vores historier og ledte bibelstudie. Inden vi tog hjem fra denne lille komsammen blev vi budt paa en lille snack = friturestegt mad eller soede kager.
Generelt var maden i Indien ikke noget at raabe hurra for! Krydrede retter og ris 3 gange om dagen! Ihh hvor jeg altsaa savner rugbroed og et solidt maaltid mad!
En dag tog vi til et kristens boernehjem. Vi viste dramer og de sang en masse sange for os. Alle boernene som bor her er koebt ud af slavehandel i Nepal og andre omkringliggende lande. Men her har de faaet en ny change for et liv i frihed.
I Indien stod den paa 'bucket showers' - med en kop oeser man vand over sig fra en spand for at tage et bad... Man vender sig til det altsammen. Ogsaa hullet i jorden som skulle vaere et toilet.
Selvom der er mange ting og omstaendigheder som ikke er "normale" er det fantastisk hvor meget man kommer til at elske landet og menneskerne der.
Kulturen i Asien er varm, aaben og livlig og jeg savner det allerede.
Hver eneste dag der boed paa oplevelser og overraskelser!
Men som sagt er vores outreach slut. Jeg sidder paa en strand i Tel Aviv, Israel og nyder de sidste dage med mit team inden vi imorgen moedes med alle de andre.
Vores sammenhold paa teamet har vaeret helt unikt og det bliver maerkeligt at skulle videre uden dem. Men vi har haft nogle gode dage her til at bede for hinanden og faa afsluttet sammen.
Jeg glaeder mig ufatteligt meget til at se de andre igen og rejse rundt i Jerusalem.
Og inden laenge er det tid til at vende hjem til Danmark igen... Som tiden dog flyver afsted!
Det var med lidt bekymrede hjerter vi rejse til Indien for snart 3 uger siden. Juni i Indien byder paa temperaturer mellem 40 og 50 grader. Og efter at have svedt rigeligt i 2 maaneder var det ikke ligefrem fristende.
Men vi var heldige. Vi ankom til en "kold" juni maaned med kun 42 grader udenfor og 35 grader inde i vores sovevaerelse.
Indien har ganske enkelt vaeret skoent! Jeg maa indroemme at jeg var ved at vaere fyldt op af indtryk da vi forlod Nepal, men vores skema i Indien var afslappet og vi havde nogle fanastiske oplevelser der!
Vi boede paa en YWAM base i Jaipur (5 timer fra New Delhi). Her arbejder en hel del unge og det var skoent at have en gruppe at arbejde sammen med.
Deres primaere arbejde er at besoege familier i slumkvarterene rundt om i byen. De skaber venskaber der, deler deres tro, vejleder i ernaering til boernene, leder en boernehave og bringer haab til et sted hvor der er mangel paa det og meget andet!
Vi tog med teamet dertil flere gange og hver gang blev vi budt ind i deres smaa ydmyge hjem og budt paa vand eller cola. Isaer boernene var meget nysgerrige efter at se hvide mennesker!
Det giver et sug i maven at sidde der sammen med dem og hoere deres historier og se deres sygdomme og omstaendigheder, men samtidig se deres smilende ansigter og ivrige hjerter efter at se og hoere os.
Vores eftermiddage blev tilbragt indendoers! Det var alt for varmt at bevaege sig udenfor - isaer fordi vi skulle vaere ifoert vores punjabi hele tiden.
Om aftenen tog vi hjem til kristne familier i omraadet og havde 'husfaellesskab'. Vi spillede lovsange, delte vores historier og ledte bibelstudie. Inden vi tog hjem fra denne lille komsammen blev vi budt paa en lille snack = friturestegt mad eller soede kager.
Generelt var maden i Indien ikke noget at raabe hurra for! Krydrede retter og ris 3 gange om dagen! Ihh hvor jeg altsaa savner rugbroed og et solidt maaltid mad!
En dag tog vi til et kristens boernehjem. Vi viste dramer og de sang en masse sange for os. Alle boernene som bor her er koebt ud af slavehandel i Nepal og andre omkringliggende lande. Men her har de faaet en ny change for et liv i frihed.
I Indien stod den paa 'bucket showers' - med en kop oeser man vand over sig fra en spand for at tage et bad... Man vender sig til det altsammen. Ogsaa hullet i jorden som skulle vaere et toilet.
Selvom der er mange ting og omstaendigheder som ikke er "normale" er det fantastisk hvor meget man kommer til at elske landet og menneskerne der.
Kulturen i Asien er varm, aaben og livlig og jeg savner det allerede.
Hver eneste dag der boed paa oplevelser og overraskelser!
Men som sagt er vores outreach slut. Jeg sidder paa en strand i Tel Aviv, Israel og nyder de sidste dage med mit team inden vi imorgen moedes med alle de andre.
Vores sammenhold paa teamet har vaeret helt unikt og det bliver maerkeligt at skulle videre uden dem. Men vi har haft nogle gode dage her til at bede for hinanden og faa afsluttet sammen.
Jeg glaeder mig ufatteligt meget til at se de andre igen og rejse rundt i Jerusalem.
Og inden laenge er det tid til at vende hjem til Danmark igen... Som tiden dog flyver afsted!
Abonner på:
Indlæg (Atom)