San Francisco

Før jeg rejste hjemmefra Danmark havde jeg kontaktet YWAM basen (samme organisation som min skole i New Zealand) i San Francisco. Jeg havde mailet dem og spurgt om de havde et ekstra værelse som jeg kunne leje. De havde svaret tilbage at de kun havde et enkelt værelse, så det afhang af hvornår jeg kom.
Så da jeg stod i lufthavnen på vej til San Francisco ringede jeg og fortalte dem at jeg altså kom IDAG. Men men men...de havde ikke plads. Værelset var optaget.
Jeg loggede hurtigt på en computer og fik booket et hostel – der var kun et som var ledigt den aften.
Da jeg ankom til San Francisco var det allerede mørkt. Jeg kom op fra metroen og trådte ud på en menneskefyldt gade, med mit kort i hånden. Jeg prøvede at finde ud af hvilken vej mit hostel var, da en mand kommer hen til mig , peger i en retning og siger ”gå ikke den vej! Enlige piger med en kuffert skal IKKE gå den vej!”. Hvilken velkomst. Jeg sagde tak for rådet og finder lettet ud af mit hostel er den modsatte vej. Med raske skridt nåede jeg til en lille smøge hvor mit hostel lå for enden. Dejligt centralt, men bestemt ikke det pæneste hostel jeg har set! Jeg blev guidet op til min sovesal, som allerede var godt fyldt op – med drenge! Inde i mig selv tænkte jeg ”Gud er det her en joke? Er det virkelig din mening at jeg skal være her?”


Næste morgen skyndte jeg mig ud for at finde et andet sted at bo. Jeg fandt ud af at YWAM basen kun lå 2 gader væk. ”Ah”, tænkte jeg, ”det var derfor jeg skulle sover på det hostel. Gud har helt styr på det!” Men men men...de havde stadig ikke plads og ville ikke få det resten af ugen. Igen var jeg frustreret. Where to go?
Uden for basen stod en helt del hjemløse. Der var generelt ufattelig mange hjemløse rundt omkring i byens gader. YWAM basen åbner op for deres stue om formiddagen for de hjemløse som vil ind og sidde, slappe af og få varmen.
En mand som sad ude foran døren spurgte mig hvad jeg skulle derinde. Jeg fortalte at jeg havde håbet på at de havde et værelse ledigt. Han begyndte mig at fortælle om hans situation og om hvilke ækle man var nødsaget til at gøre for at få penge til stoffer. Mens han talte kom en forpjusket kvinde gående forbi og da hun havde passeret udbrød han ”hende har jeg også været i seng med. Det gør jeg aldrig igen!”
Jeg smilte mens han fortalte videre. Da jeg skulle til at gå pegede han på en bygning på den anden side af gaden og sagde at jeg skulle prøve at gå derind. De hjalp mange med at finde et sted at sove. Mon han troede jeg også var hjemløs?
Jeg gik til bage mod mit hostel og passerede bygningen han havde peget på. Der stod ’GLIDE Memorial Church Center’. Jeg fik et sug i maven og vidste straks at jeg skulle gå derind. Jeg spurgte om de havde brug for frivillige og blev straks guidet ned i køkkenet.


(Kø udenfor centeret - hjemløse venter paa at komme ind og spise)

Den formiddag skar jeg grønsager i 3 timer, hjalp til med at servere for knap 700 hjemløse, ryddede op, vaskede gulve og fik mig et gratis måltid mad.
For at gøre en lang historie kort – jeg endte med at blive på det samme hostel hele ugen. Hver formiddag gik jeg ned til Glide centret, hjalp i køkkenet, servede og hjalp med oprydningen. Om eftermiddagen tog jeg rundt og så byen.
Jeg havde en fantastisk uge i San Francisco. Gud havde tydeligvis et job for mig der og de mange smil og tak jeg fik med på vejen var alt arbejdet værd!



(Golden Gate Bridge)

Alle mine billeder derfra kan I se her:
www.facebook.com/album.php?aid=35834&l=aff27&id=671936091