Og saa gik turen til Oregon...

De sidste 3 uger har jeg tilbragt i Oregon. En stat nord for Californien. Her boede jeg hos Emily og hendes familie. Emily arbejdede paa Rudehoej aaret efter mig, altsaa lige inden jeg rejste til New Zealand. Saa der laerte jeg hende at kende.

Det har vaeret 3 virkelig gode uger. Jeg fik mulighed for at saette farten lidt ned, havde tid til at falde til ro, pakke ud for en gangs skyld og samtidig komme rundt og se lidt af Oregons smukke natur.

Emily arbejdede mens jeg var der, og det samme gjorde hendes foraeldre, John og Karen, mens hendes lillesoester Rachel gik i skole. Saa de fleste formiddage havde jeg huset for mig selv. Det var helt maerkeligt ikke at have noget paa programmet andet and at ordne smaating og slappe af. Det var skoent efter 2 maaneder i USA hvor jeg har lavet saa mange ting hele tiden. Tro det eller ej, det kan vaere haardt og udmattende at rejse!

Men jeg nyder det! Kniber mig selv i armen engang imellem for at sikre mig at det er rigtigt. At mit liv lige nu faktisk bare er at rejse, moede skoenne mennesker og faa oplevelser for livet. Det er virkelig en velsignelse og jeg proever at nyde det saa meget som muligt!
Jeg er kommet til det punkt hvor det ligesom bare er hverdag at vaere i et nyt land og se nye ting hver uge. Men jeg proever virklig at omfavne det fuldt ud og vaere lige saa entusiastisk nu, som da jeg foerst tog aftsted.
Og det er taet paa stadig at vaere lige saa fantastisk nu som i starten, men samtidig glaeder jeg mig til at komme hjem igen. Komme igang med at laese, faa min egen lejlighed og slaa mig ned for en tid! Og selvfoelgelig til at se jer alle igen!
Det kan til tider vaere ensomt at rejse rundt alene. Ikke at have nogen at dele det hele med. Jeg er ved at spraenges over alt det jeg oplever - det hele er saa intenst. Men hvem kan jeg dele det med naar det hele er slut?

Jeg ville oenske jeg kunne saette jer ind i hver eneste oplevelse. Hver eneste kultur. Hvert eneste land.
Verden er stor...og Gud deler hver dag en lille bid af den med mig. Og en lille bid af Hans hjerte for det hele. For hvert enkelt menneske jeg moeder.

Hvilket liv jeg lever...det er i sandhed en velsignelse!!

Naa men tilbage til min tid i Oregon. Eftermiddagene og weekender blev brugt til at se og opleve lidt mere af USA. Vi tog op til bjergene et par gange - ufattelig smukt!
John og Karen tog mig med paa en vandretur en dag op til et vandfald og videre op til Oregons hoejeste bjerg Mount Hood - hvor det sneede!!

En af de sidste dage koerte vi op til Josh og Julie. De arbejdede paa Rudehoj det aar jeg var elev og jeg har ikke set dem siden. Julie ventede deres foerste barn mens de var i Danmark og nu, naesten 5 aar efter, har de lige faaet deres 3. barn. Det var skoent at se dem alle!!

Emilys far John er highschool laerer saa jeg tog med ham paa arbejde en dag for at se hvordan highskole livet er i USA. Jeg fulgte et par klasser og det var en interessant dag. Blev spurgt utallelige spoergsmaal...

En af drengene, Carter, fra min DTS skole bor kun en halv time fra Emily. Saa jeg tog med ham hjem til hans familie en weekend. Det var super hyggeligt! Og samtidig maerkeligt at se hans hjem og familie. Vi kender hinanden saa godt efter alt det vi oplevede sammen i New Zealand, men vi kender ikke noget til hinanden naar det kommer til familie, hjem og barndom. Kender ikke til hinandens 'normale liv'.
Saadan har det vaeret med alle dem som jeg har besoegt her i USA fra min DTS skole. Saa det har vaeret virkelig godt at se dem igen og have faaet mulighed for at moede deres familier osv.

I kan se nogle af mine billeder fra Oregon her:
www.facebook.com/album.php?aid=37559&l=9997b&id=671936091
(Ligger nogle flere ud saa snart jeg faar mulighed for det)

Selv 3 uger gaar hurtigt og det blev tid til at sige farvel til fastlandet. Og goddag til min sidste amerikanske stat - Hawaii!!