Sidste mandag landede jeg paa Hawaii, naermere betegnet i Honolulu paa øen O'ahu.
Det er ganske enkelt fantastisk her! Intet mindre. Forestil dig hvide sandstrande, palmer, turkisblaat klart vand, smukke blomster osv. Aloha - velkommen til Hawaii!!
Jeg havde aftalt at moedes med en veninde, Bethany, fra min DTS skole. Vi havde forgaeves proevet at kontakte YWAM basen her paa øen, saa i stedet moedtes vi paa et hostel mandag aften. Det var skoent at se hende igen!!
Tirsdag fik vi endelig kontakt med YWAM basen og de gav grønt lys for at vi kunne komme og bo paa basen mens vi var paa Hawaii. Saa efter en dag paa stranden tog vi ud til basen. Her fik vi vores eget lille vaerelse for en pris som er noget bedre en et hotel eller hostel. Og saa er maden inkluderet...laekkert!
Onsdag tog vi paa tur rundt paa øen. Først saa vi Pearl Harbour og det mindested som er lavet der. Det var virkelig godt. Dernaest tog vi op for at se en kaempe ananas plantage - interessant. Vi brugte resten af dagen oppe nord paa øen paa en laekker strand. Mmmm...
Torsdag tog vi til en af øens bedste strande. Man skulle betale for at komme ind og de viste en lille velkomst video for alle besøgende. Det er nemlig et at de bedste steder at snorkle og dykke og de vil sørge for at man behandler fiskene og revet ordentligt. Bethany og jeg lejede snorkler og jeg saa en HAVSKILPADE!! Wow! Om aftenen saa vi solnedgangen paa stranden og 'hula hula' dans.
Fredag stod paa shopping i Honolulu og om aftenen fløj Bethany videre til Fiji.
Saa jeg har vaeret alene her i weekenden. Og det har regnet begge dage! Man skulle ikke tro at det var muligt at kede sig paa Hawaii men det har jeg altsaa. Jeg haaber paa solskin imorgen saa jeg kan komme paa stranden en sidste gang inden jeg flyver videre imorgen aften.
Jeg har en lang flyvetur foran mig. Jeg flyver foerst til New Zealand. Der skal jeg vente i 12 timer inden jeg flyver til Brisbane, Australien. Her bor en anden veninde fra DTS skolen som jeg skal besøge. Det glaeder jeg mig til!!
Tirsdag den 28.oktober udgaar fra mit liv fordi jeg krydser datolinien. Fra at vaere 11 timer bagud ift Danmark kommer jeg 10-12 timer foran. Saa tirsdag hopper jeg altsaa over.
Maerkeligt, men sandt.
I kan se alle mine billeder fra Hawaii her:
www.facebook.com/album.php?aid=39328&l=1be43&id=671936091
søndag den 26. oktober 2008
Og saa gik turen til Oregon...
De sidste 3 uger har jeg tilbragt i Oregon. En stat nord for Californien. Her boede jeg hos Emily og hendes familie. Emily arbejdede paa Rudehoej aaret efter mig, altsaa lige inden jeg rejste til New Zealand. Saa der laerte jeg hende at kende.
Det har vaeret 3 virkelig gode uger. Jeg fik mulighed for at saette farten lidt ned, havde tid til at falde til ro, pakke ud for en gangs skyld og samtidig komme rundt og se lidt af Oregons smukke natur.
Emily arbejdede mens jeg var der, og det samme gjorde hendes foraeldre, John og Karen, mens hendes lillesoester Rachel gik i skole. Saa de fleste formiddage havde jeg huset for mig selv. Det var helt maerkeligt ikke at have noget paa programmet andet and at ordne smaating og slappe af. Det var skoent efter 2 maaneder i USA hvor jeg har lavet saa mange ting hele tiden. Tro det eller ej, det kan vaere haardt og udmattende at rejse!
Men jeg nyder det! Kniber mig selv i armen engang imellem for at sikre mig at det er rigtigt. At mit liv lige nu faktisk bare er at rejse, moede skoenne mennesker og faa oplevelser for livet. Det er virkelig en velsignelse og jeg proever at nyde det saa meget som muligt!
Jeg er kommet til det punkt hvor det ligesom bare er hverdag at vaere i et nyt land og se nye ting hver uge. Men jeg proever virklig at omfavne det fuldt ud og vaere lige saa entusiastisk nu, som da jeg foerst tog aftsted.
Og det er taet paa stadig at vaere lige saa fantastisk nu som i starten, men samtidig glaeder jeg mig til at komme hjem igen. Komme igang med at laese, faa min egen lejlighed og slaa mig ned for en tid! Og selvfoelgelig til at se jer alle igen!
Det kan til tider vaere ensomt at rejse rundt alene. Ikke at have nogen at dele det hele med. Jeg er ved at spraenges over alt det jeg oplever - det hele er saa intenst. Men hvem kan jeg dele det med naar det hele er slut?
Jeg ville oenske jeg kunne saette jer ind i hver eneste oplevelse. Hver eneste kultur. Hvert eneste land.
Verden er stor...og Gud deler hver dag en lille bid af den med mig. Og en lille bid af Hans hjerte for det hele. For hvert enkelt menneske jeg moeder.
Hvilket liv jeg lever...det er i sandhed en velsignelse!!
Naa men tilbage til min tid i Oregon. Eftermiddagene og weekender blev brugt til at se og opleve lidt mere af USA. Vi tog op til bjergene et par gange - ufattelig smukt!
John og Karen tog mig med paa en vandretur en dag op til et vandfald og videre op til Oregons hoejeste bjerg Mount Hood - hvor det sneede!!
En af de sidste dage koerte vi op til Josh og Julie. De arbejdede paa Rudehoj det aar jeg var elev og jeg har ikke set dem siden. Julie ventede deres foerste barn mens de var i Danmark og nu, naesten 5 aar efter, har de lige faaet deres 3. barn. Det var skoent at se dem alle!!
Emilys far John er highschool laerer saa jeg tog med ham paa arbejde en dag for at se hvordan highskole livet er i USA. Jeg fulgte et par klasser og det var en interessant dag. Blev spurgt utallelige spoergsmaal...
En af drengene, Carter, fra min DTS skole bor kun en halv time fra Emily. Saa jeg tog med ham hjem til hans familie en weekend. Det var super hyggeligt! Og samtidig maerkeligt at se hans hjem og familie. Vi kender hinanden saa godt efter alt det vi oplevede sammen i New Zealand, men vi kender ikke noget til hinanden naar det kommer til familie, hjem og barndom. Kender ikke til hinandens 'normale liv'.
Saadan har det vaeret med alle dem som jeg har besoegt her i USA fra min DTS skole. Saa det har vaeret virkelig godt at se dem igen og have faaet mulighed for at moede deres familier osv.
I kan se nogle af mine billeder fra Oregon her:
www.facebook.com/album.php?aid=37559&l=9997b&id=671936091
(Ligger nogle flere ud saa snart jeg faar mulighed for det)
Selv 3 uger gaar hurtigt og det blev tid til at sige farvel til fastlandet. Og goddag til min sidste amerikanske stat - Hawaii!!
Det har vaeret 3 virkelig gode uger. Jeg fik mulighed for at saette farten lidt ned, havde tid til at falde til ro, pakke ud for en gangs skyld og samtidig komme rundt og se lidt af Oregons smukke natur.
Emily arbejdede mens jeg var der, og det samme gjorde hendes foraeldre, John og Karen, mens hendes lillesoester Rachel gik i skole. Saa de fleste formiddage havde jeg huset for mig selv. Det var helt maerkeligt ikke at have noget paa programmet andet and at ordne smaating og slappe af. Det var skoent efter 2 maaneder i USA hvor jeg har lavet saa mange ting hele tiden. Tro det eller ej, det kan vaere haardt og udmattende at rejse!
Men jeg nyder det! Kniber mig selv i armen engang imellem for at sikre mig at det er rigtigt. At mit liv lige nu faktisk bare er at rejse, moede skoenne mennesker og faa oplevelser for livet. Det er virkelig en velsignelse og jeg proever at nyde det saa meget som muligt!
Jeg er kommet til det punkt hvor det ligesom bare er hverdag at vaere i et nyt land og se nye ting hver uge. Men jeg proever virklig at omfavne det fuldt ud og vaere lige saa entusiastisk nu, som da jeg foerst tog aftsted.
Og det er taet paa stadig at vaere lige saa fantastisk nu som i starten, men samtidig glaeder jeg mig til at komme hjem igen. Komme igang med at laese, faa min egen lejlighed og slaa mig ned for en tid! Og selvfoelgelig til at se jer alle igen!
Det kan til tider vaere ensomt at rejse rundt alene. Ikke at have nogen at dele det hele med. Jeg er ved at spraenges over alt det jeg oplever - det hele er saa intenst. Men hvem kan jeg dele det med naar det hele er slut?
Jeg ville oenske jeg kunne saette jer ind i hver eneste oplevelse. Hver eneste kultur. Hvert eneste land.
Verden er stor...og Gud deler hver dag en lille bid af den med mig. Og en lille bid af Hans hjerte for det hele. For hvert enkelt menneske jeg moeder.
Hvilket liv jeg lever...det er i sandhed en velsignelse!!
Naa men tilbage til min tid i Oregon. Eftermiddagene og weekender blev brugt til at se og opleve lidt mere af USA. Vi tog op til bjergene et par gange - ufattelig smukt!
John og Karen tog mig med paa en vandretur en dag op til et vandfald og videre op til Oregons hoejeste bjerg Mount Hood - hvor det sneede!!
En af de sidste dage koerte vi op til Josh og Julie. De arbejdede paa Rudehoj det aar jeg var elev og jeg har ikke set dem siden. Julie ventede deres foerste barn mens de var i Danmark og nu, naesten 5 aar efter, har de lige faaet deres 3. barn. Det var skoent at se dem alle!!
Emilys far John er highschool laerer saa jeg tog med ham paa arbejde en dag for at se hvordan highskole livet er i USA. Jeg fulgte et par klasser og det var en interessant dag. Blev spurgt utallelige spoergsmaal...
En af drengene, Carter, fra min DTS skole bor kun en halv time fra Emily. Saa jeg tog med ham hjem til hans familie en weekend. Det var super hyggeligt! Og samtidig maerkeligt at se hans hjem og familie. Vi kender hinanden saa godt efter alt det vi oplevede sammen i New Zealand, men vi kender ikke noget til hinanden naar det kommer til familie, hjem og barndom. Kender ikke til hinandens 'normale liv'.
Saadan har det vaeret med alle dem som jeg har besoegt her i USA fra min DTS skole. Saa det har vaeret virkelig godt at se dem igen og have faaet mulighed for at moede deres familier osv.
I kan se nogle af mine billeder fra Oregon her:
www.facebook.com/album.php?aid=37559&l=9997b&id=671936091
(Ligger nogle flere ud saa snart jeg faar mulighed for det)
Selv 3 uger gaar hurtigt og det blev tid til at sige farvel til fastlandet. Og goddag til min sidste amerikanske stat - Hawaii!!
tirsdag den 7. oktober 2008
San Francisco
Før jeg rejste hjemmefra Danmark havde jeg kontaktet YWAM basen (samme organisation som min skole i New Zealand) i San Francisco. Jeg havde mailet dem og spurgt om de havde et ekstra værelse som jeg kunne leje. De havde svaret tilbage at de kun havde et enkelt værelse, så det afhang af hvornår jeg kom.
Så da jeg stod i lufthavnen på vej til San Francisco ringede jeg og fortalte dem at jeg altså kom IDAG. Men men men...de havde ikke plads. Værelset var optaget.
Jeg loggede hurtigt på en computer og fik booket et hostel – der var kun et som var ledigt den aften.
Da jeg ankom til San Francisco var det allerede mørkt. Jeg kom op fra metroen og trådte ud på en menneskefyldt gade, med mit kort i hånden. Jeg prøvede at finde ud af hvilken vej mit hostel var, da en mand kommer hen til mig , peger i en retning og siger ”gå ikke den vej! Enlige piger med en kuffert skal IKKE gå den vej!”. Hvilken velkomst. Jeg sagde tak for rådet og finder lettet ud af mit hostel er den modsatte vej. Med raske skridt nåede jeg til en lille smøge hvor mit hostel lå for enden. Dejligt centralt, men bestemt ikke det pæneste hostel jeg har set! Jeg blev guidet op til min sovesal, som allerede var godt fyldt op – med drenge! Inde i mig selv tænkte jeg ”Gud er det her en joke? Er det virkelig din mening at jeg skal være her?”
Næste morgen skyndte jeg mig ud for at finde et andet sted at bo. Jeg fandt ud af at YWAM basen kun lå 2 gader væk. ”Ah”, tænkte jeg, ”det var derfor jeg skulle sover på det hostel. Gud har helt styr på det!” Men men men...de havde stadig ikke plads og ville ikke få det resten af ugen. Igen var jeg frustreret. Where to go?
Uden for basen stod en helt del hjemløse. Der var generelt ufattelig mange hjemløse rundt omkring i byens gader. YWAM basen åbner op for deres stue om formiddagen for de hjemløse som vil ind og sidde, slappe af og få varmen.
En mand som sad ude foran døren spurgte mig hvad jeg skulle derinde. Jeg fortalte at jeg havde håbet på at de havde et værelse ledigt. Han begyndte mig at fortælle om hans situation og om hvilke ækle man var nødsaget til at gøre for at få penge til stoffer. Mens han talte kom en forpjusket kvinde gående forbi og da hun havde passeret udbrød han ”hende har jeg også været i seng med. Det gør jeg aldrig igen!”
Jeg smilte mens han fortalte videre. Da jeg skulle til at gå pegede han på en bygning på den anden side af gaden og sagde at jeg skulle prøve at gå derind. De hjalp mange med at finde et sted at sove. Mon han troede jeg også var hjemløs?
Jeg gik til bage mod mit hostel og passerede bygningen han havde peget på. Der stod ’GLIDE Memorial Church Center’. Jeg fik et sug i maven og vidste straks at jeg skulle gå derind. Jeg spurgte om de havde brug for frivillige og blev straks guidet ned i køkkenet.
(Kø udenfor centeret - hjemløse venter paa at komme ind og spise)
Den formiddag skar jeg grønsager i 3 timer, hjalp til med at servere for knap 700 hjemløse, ryddede op, vaskede gulve og fik mig et gratis måltid mad.
For at gøre en lang historie kort – jeg endte med at blive på det samme hostel hele ugen. Hver formiddag gik jeg ned til Glide centret, hjalp i køkkenet, servede og hjalp med oprydningen. Om eftermiddagen tog jeg rundt og så byen.
Jeg havde en fantastisk uge i San Francisco. Gud havde tydeligvis et job for mig der og de mange smil og tak jeg fik med på vejen var alt arbejdet værd!
(Golden Gate Bridge)
Alle mine billeder derfra kan I se her:
www.facebook.com/album.php?aid=35834&l=aff27&id=671936091
Så da jeg stod i lufthavnen på vej til San Francisco ringede jeg og fortalte dem at jeg altså kom IDAG. Men men men...de havde ikke plads. Værelset var optaget.
Jeg loggede hurtigt på en computer og fik booket et hostel – der var kun et som var ledigt den aften.
Da jeg ankom til San Francisco var det allerede mørkt. Jeg kom op fra metroen og trådte ud på en menneskefyldt gade, med mit kort i hånden. Jeg prøvede at finde ud af hvilken vej mit hostel var, da en mand kommer hen til mig , peger i en retning og siger ”gå ikke den vej! Enlige piger med en kuffert skal IKKE gå den vej!”. Hvilken velkomst. Jeg sagde tak for rådet og finder lettet ud af mit hostel er den modsatte vej. Med raske skridt nåede jeg til en lille smøge hvor mit hostel lå for enden. Dejligt centralt, men bestemt ikke det pæneste hostel jeg har set! Jeg blev guidet op til min sovesal, som allerede var godt fyldt op – med drenge! Inde i mig selv tænkte jeg ”Gud er det her en joke? Er det virkelig din mening at jeg skal være her?”
Næste morgen skyndte jeg mig ud for at finde et andet sted at bo. Jeg fandt ud af at YWAM basen kun lå 2 gader væk. ”Ah”, tænkte jeg, ”det var derfor jeg skulle sover på det hostel. Gud har helt styr på det!” Men men men...de havde stadig ikke plads og ville ikke få det resten af ugen. Igen var jeg frustreret. Where to go?
Uden for basen stod en helt del hjemløse. Der var generelt ufattelig mange hjemløse rundt omkring i byens gader. YWAM basen åbner op for deres stue om formiddagen for de hjemløse som vil ind og sidde, slappe af og få varmen.
En mand som sad ude foran døren spurgte mig hvad jeg skulle derinde. Jeg fortalte at jeg havde håbet på at de havde et værelse ledigt. Han begyndte mig at fortælle om hans situation og om hvilke ækle man var nødsaget til at gøre for at få penge til stoffer. Mens han talte kom en forpjusket kvinde gående forbi og da hun havde passeret udbrød han ”hende har jeg også været i seng med. Det gør jeg aldrig igen!”
Jeg smilte mens han fortalte videre. Da jeg skulle til at gå pegede han på en bygning på den anden side af gaden og sagde at jeg skulle prøve at gå derind. De hjalp mange med at finde et sted at sove. Mon han troede jeg også var hjemløs?
Jeg gik til bage mod mit hostel og passerede bygningen han havde peget på. Der stod ’GLIDE Memorial Church Center’. Jeg fik et sug i maven og vidste straks at jeg skulle gå derind. Jeg spurgte om de havde brug for frivillige og blev straks guidet ned i køkkenet.
(Kø udenfor centeret - hjemløse venter paa at komme ind og spise)
Den formiddag skar jeg grønsager i 3 timer, hjalp til med at servere for knap 700 hjemløse, ryddede op, vaskede gulve og fik mig et gratis måltid mad.
For at gøre en lang historie kort – jeg endte med at blive på det samme hostel hele ugen. Hver formiddag gik jeg ned til Glide centret, hjalp i køkkenet, servede og hjalp med oprydningen. Om eftermiddagen tog jeg rundt og så byen.
Jeg havde en fantastisk uge i San Francisco. Gud havde tydeligvis et job for mig der og de mange smil og tak jeg fik med på vejen var alt arbejdet værd!
(Golden Gate Bridge)
Alle mine billeder derfra kan I se her:
www.facebook.com/album.php?aid=35834&l=aff27&id=671936091
mandag den 29. september 2008
South Carolina
Onsdag morgen den 17. september forlod jeg Chicago og tog den lange vej til Clemson, South Carolina. Det tog mig 12 timer med 2 fly og en tur med Grey Hound bussen. Ashley, en af mine veninder fra skolen i New Zealand, går på college dernede. Så de første par dage oplevede jeg livet som college elev og boede på hendes kollegieværelse.
På hendes skole er der knap 27.000 elever - det er nærmest en by i sig selv. En super oplevelse at være en del af. Og at se hvordan college fungerer herovre.
Fredag aften tog vi ud til hendes forældres lake house. Et virkelig smukt hus med en utrolig udsigt til soen og derfor havde de selvfølgelig også en båd eller to. Hele hendes familie kom også derud og de tog simpelthen så godt imod mig!
Der er en grund til at man snakker godt om "sydstaternes gæstfrihed". Vi havde en skoen weekend der sammen med dem.
Om lørdagen tog vi alle til amerikansk college fodbold. Det går de meget op i og vi havde brugt mange timer på at lave den mad som vi skulle spise til vores 'tailgating".
Inden kampen camperer alle tilskuerne ude foran stadion, slår borde og stole op, spiser mad, snakker med andre tilskuere og hygger! Det kaldes altså tailgating. Vi havde skønt vejr og det var virkelig hyggeligt! Så blev det tid til kampen. Der var ufattelig mange tilskuere - alle klædt i Orange som er Clemson's farve.
Så nu har jeg altså også været til en amerikansk fodboldkamp!
Jeg skulle desværre rejse fra Ashley allerede om mandagen. På min billet stod der Bahamas, men jeg kunne ikke finde et hotel der som var bare nogenlunde billigt og jeg havde en fornemmelse af at jeg skulle tage direkte til San Francisco, som var mit næste stop efter Bahamas.
Men med min jordomrejsebillet er det ikke så let at slette en flyvning. I hvert fald ikke uden at det koster mange penge.
Mandag morgen kørte Ashleys mor, Kim, mig til lufthavnen. Vi gik hen til skranken og snakkede men en dame som var meget hjælpsom og som ændrede min billet uden betaling! Dette bekræftede bare min fornemmelse om at Gud ville jeg skulle til San Francisco!
Kim spurgte damen om der var noget vi kunne bede for, som tak for hendes hjælp. Damen fik tårer i øjnene og fortalte at hendes fosterfar døde i sidste uge. Vores bøn for hende betød ubeskriveligt meget! Fantastisk som Gud leder os til andre mennesker som han ønsker at opmuntre!
Flyet til San Francisco gik først senere på eftermiddagen så Kim og jeg spiste frokost med hendes bror som boede nær lufthavnen. Inden hun satte mig af igen i lufthavnen gav hun mig en bog. Og så sagde jeg farvel til en skoen familie og en fantastisk tid i South Carolina.
Da jeg senere åbnede bogen var der et brev fra Ashley og familien, samt 100 dollars.
De har været en ubeskrivelig velsignelse på alle måder!
I kan se alle mine billeder derfra her:
www.facebook.com/album.php?aid=35455&l=e6a09&id=671936091
På hendes skole er der knap 27.000 elever - det er nærmest en by i sig selv. En super oplevelse at være en del af. Og at se hvordan college fungerer herovre.
Fredag aften tog vi ud til hendes forældres lake house. Et virkelig smukt hus med en utrolig udsigt til soen og derfor havde de selvfølgelig også en båd eller to. Hele hendes familie kom også derud og de tog simpelthen så godt imod mig!
Der er en grund til at man snakker godt om "sydstaternes gæstfrihed". Vi havde en skoen weekend der sammen med dem.
Om lørdagen tog vi alle til amerikansk college fodbold. Det går de meget op i og vi havde brugt mange timer på at lave den mad som vi skulle spise til vores 'tailgating".
Inden kampen camperer alle tilskuerne ude foran stadion, slår borde og stole op, spiser mad, snakker med andre tilskuere og hygger! Det kaldes altså tailgating. Vi havde skønt vejr og det var virkelig hyggeligt! Så blev det tid til kampen. Der var ufattelig mange tilskuere - alle klædt i Orange som er Clemson's farve.
Så nu har jeg altså også været til en amerikansk fodboldkamp!
Jeg skulle desværre rejse fra Ashley allerede om mandagen. På min billet stod der Bahamas, men jeg kunne ikke finde et hotel der som var bare nogenlunde billigt og jeg havde en fornemmelse af at jeg skulle tage direkte til San Francisco, som var mit næste stop efter Bahamas.
Men med min jordomrejsebillet er det ikke så let at slette en flyvning. I hvert fald ikke uden at det koster mange penge.
Mandag morgen kørte Ashleys mor, Kim, mig til lufthavnen. Vi gik hen til skranken og snakkede men en dame som var meget hjælpsom og som ændrede min billet uden betaling! Dette bekræftede bare min fornemmelse om at Gud ville jeg skulle til San Francisco!
Kim spurgte damen om der var noget vi kunne bede for, som tak for hendes hjælp. Damen fik tårer i øjnene og fortalte at hendes fosterfar døde i sidste uge. Vores bøn for hende betød ubeskriveligt meget! Fantastisk som Gud leder os til andre mennesker som han ønsker at opmuntre!
Flyet til San Francisco gik først senere på eftermiddagen så Kim og jeg spiste frokost med hendes bror som boede nær lufthavnen. Inden hun satte mig af igen i lufthavnen gav hun mig en bog. Og så sagde jeg farvel til en skoen familie og en fantastisk tid i South Carolina.
Da jeg senere åbnede bogen var der et brev fra Ashley og familien, samt 100 dollars.
De har været en ubeskrivelig velsignelse på alle måder!
I kan se alle mine billeder derfra her:
www.facebook.com/album.php?aid=35455&l=e6a09&id=671936091
fredag den 19. september 2008
Chicago, Illinois - the Windy City
Så blev det igen tid til at sætte sig op i flyveren og forlade venner og oplevelser. Denne gang fra Chicago.
Jeg har haft knap 3 virkelig fantastiske uger der.
Jeg fløj dertil søndag d.31 august uden helt at vide hvordan jeg skulle finde hen til der hvor jeg skulle bo.
Esther, som var på mit team, har en søster som bor lidt uden for Chicago og jeg havde fået lov til at bo der mens Esther også var der.
Men det tog mig et par timer at finde dertil med diverse metroer og tog og endda med en ødelagt kuffert.
Hendes søster og svoger har 3 lækre børn. Den ene kun 3 mdr. gammel. Så vi hjalp en del til med børnepasning, bleskift og rengøring.
Jeg var opsat på at få så mange amerikanske oplevelser som muligt. Og man må sige at jeg fik en hel del med fra Chicago.
Den første på listen var Wal Mart. Et kæmpe supermarked som findes overalt i USA. Det første der mødte mig var elektroniske indkøbsvogne. Som vel og mærket bliver brugt af overvægtige mennesker som ikke orker at gå rundt derinde. Wow.
Og ikke nok med det…jeg ledte forgæves efter frugt og grønt afdelingen. Det eneste ’mad’ der var på hylderne var kager, kiks, slik, chokolade, chips, is osv.…
Helt ærligt….der er kun en grund til at så mange amerikanere er overvægtige. De spiser helt forfærdeligt. Jeg er holdt op med at tælle hvor mange fastfood restauranter jeg er stødt på herovre.
En anden af mine amerikanske oplevelser var en Baseball kamp. Chicago Cubs. Det var et enormt stadium og det var en super oplevelse!!
En anden af vores veninder fra Indiana kom og besøgte os et par dage og sammen kørte vi den lange vej til staten Ohio. Her mødtes vi med 2 andre piger fra skolen. Vi boede i en lille hytte, lavede bål, hyggede og tog en dag til Cedar Points – en forlystelsespark med utallige rutchebaner i verdensklasse. Parken er kåret som verdens bedste flere år i træk og har bla. Verdens højeste ruchebane. Min mave havde det ikke alt for godt da vi tog derfra men det var virkelig en sjov dag.
Weekenden efter tog jeg hjem til en anden pige fra skolen som også bor i Chicago. Hun er en af mine bedste veninder derfra og det var virkelig godt at se hende igen. Det er mærkeligt pludseligt at være en del af hinandens ”hjemmeliv” efter kun at have kendt hinanden i et lukket fællesskab.
Torsdag d. 11 september tog vi til en gratis balletforestilling i Millenium Park som blev holdt som minde for terrorangrebet på world Trade Center.
Ellers nyder jeg bare at se venner igen og se en del af Amerikansk kultur indefra.
I kan se alle mine billeder fra Chicago her:
www.new.facebook.com/album.php?aid=33726&l=a6e26&id=671936091
Og alle fra New York her:
www.new.facebook.com/album.php?aid=32319&l=b91c0&id=671936091
Jeg har haft knap 3 virkelig fantastiske uger der.
Jeg fløj dertil søndag d.31 august uden helt at vide hvordan jeg skulle finde hen til der hvor jeg skulle bo.
Esther, som var på mit team, har en søster som bor lidt uden for Chicago og jeg havde fået lov til at bo der mens Esther også var der.
Men det tog mig et par timer at finde dertil med diverse metroer og tog og endda med en ødelagt kuffert.
Hendes søster og svoger har 3 lækre børn. Den ene kun 3 mdr. gammel. Så vi hjalp en del til med børnepasning, bleskift og rengøring.
Jeg var opsat på at få så mange amerikanske oplevelser som muligt. Og man må sige at jeg fik en hel del med fra Chicago.
Den første på listen var Wal Mart. Et kæmpe supermarked som findes overalt i USA. Det første der mødte mig var elektroniske indkøbsvogne. Som vel og mærket bliver brugt af overvægtige mennesker som ikke orker at gå rundt derinde. Wow.
Og ikke nok med det…jeg ledte forgæves efter frugt og grønt afdelingen. Det eneste ’mad’ der var på hylderne var kager, kiks, slik, chokolade, chips, is osv.…
Helt ærligt….der er kun en grund til at så mange amerikanere er overvægtige. De spiser helt forfærdeligt. Jeg er holdt op med at tælle hvor mange fastfood restauranter jeg er stødt på herovre.
En anden af mine amerikanske oplevelser var en Baseball kamp. Chicago Cubs. Det var et enormt stadium og det var en super oplevelse!!
En anden af vores veninder fra Indiana kom og besøgte os et par dage og sammen kørte vi den lange vej til staten Ohio. Her mødtes vi med 2 andre piger fra skolen. Vi boede i en lille hytte, lavede bål, hyggede og tog en dag til Cedar Points – en forlystelsespark med utallige rutchebaner i verdensklasse. Parken er kåret som verdens bedste flere år i træk og har bla. Verdens højeste ruchebane. Min mave havde det ikke alt for godt da vi tog derfra men det var virkelig en sjov dag.
Weekenden efter tog jeg hjem til en anden pige fra skolen som også bor i Chicago. Hun er en af mine bedste veninder derfra og det var virkelig godt at se hende igen. Det er mærkeligt pludseligt at være en del af hinandens ”hjemmeliv” efter kun at have kendt hinanden i et lukket fællesskab.
Torsdag d. 11 september tog vi til en gratis balletforestilling i Millenium Park som blev holdt som minde for terrorangrebet på world Trade Center.
Ellers nyder jeg bare at se venner igen og se en del af Amerikansk kultur indefra.
I kan se alle mine billeder fra Chicago her:
www.new.facebook.com/album.php?aid=33726&l=a6e26&id=671936091
Og alle fra New York her:
www.new.facebook.com/album.php?aid=32319&l=b91c0&id=671936091
tirsdag den 2. september 2008
New York, New York!
Der er en grund til at der paa de mest populaere soveniers staar "I love New York".
Det er en fantastisk by og jeg har virkelig haft en god tid der. Jeg landede soendag efter 8 timer i flyveren og skulle finde ud til mit hostel i Brooklyn. Det gik saadaan nogen lunde og efter at have slaebt min kuffert rundt i diverse metroer fandt jeg det endeligt. Det var et rigtig fint hostel hvor jeg delte sovesal med 13 andre piger.
Jeg gik tidligt i seng den foerste aften eftersom der er en tidsforskel paa 6 timer.
Det tog mig saadan cirka hele ugen at komme helt over det og ind i en ny rutine.
Jeg tog afsted til Manhatten hver morgen og var rundt og se en hel masse! Der er dejligt meget at se som ikke kraever betaling.
Listen rummer Ground Zero (der hvor World Trade Center stod), Macy's og Bloomingdales samt utllige toejbutikker paa Broadway, Times Square, Frihedsgudinden (saa hende kun fra gratisfaergen til Long Island), skyskrabere, kaempe legetoejsbutikker, Chinatown, Central Park, loppemarked osv...
Og saa smuttede jeg da ogsaa lige forbi et par bygninger fra Friends og Sex and the City.
Sjovt at se saa mange ting og gadenavne, som man udemaerket kender fra diverse film og TV.
Jeg har som sagt haft nogle virkelig gode dage i NY. Noed faktisk at vaere alene. Saa kan man ligesom se det man vil og tage den tid det tager.
Vejret var skoent og foedderne oemme efter mange skridt op og ned af Manhatten!!
Det er en fantastisk by og jeg har virkelig haft en god tid der. Jeg landede soendag efter 8 timer i flyveren og skulle finde ud til mit hostel i Brooklyn. Det gik saadaan nogen lunde og efter at have slaebt min kuffert rundt i diverse metroer fandt jeg det endeligt. Det var et rigtig fint hostel hvor jeg delte sovesal med 13 andre piger.
Jeg gik tidligt i seng den foerste aften eftersom der er en tidsforskel paa 6 timer.
Det tog mig saadan cirka hele ugen at komme helt over det og ind i en ny rutine.
Jeg tog afsted til Manhatten hver morgen og var rundt og se en hel masse! Der er dejligt meget at se som ikke kraever betaling.
Listen rummer Ground Zero (der hvor World Trade Center stod), Macy's og Bloomingdales samt utllige toejbutikker paa Broadway, Times Square, Frihedsgudinden (saa hende kun fra gratisfaergen til Long Island), skyskrabere, kaempe legetoejsbutikker, Chinatown, Central Park, loppemarked osv...
Og saa smuttede jeg da ogsaa lige forbi et par bygninger fra Friends og Sex and the City.
Sjovt at se saa mange ting og gadenavne, som man udemaerket kender fra diverse film og TV.
Jeg har som sagt haft nogle virkelig gode dage i NY. Noed faktisk at vaere alene. Saa kan man ligesom se det man vil og tage den tid det tager.
Vejret var skoent og foedderne oemme efter mange skridt op og ned af Manhatten!!
tirsdag den 19. august 2008
Afsted igen!
Så er det tid til at komme ud i verden igen.
Imorgen onsdag rejser jeg fra Struer. Jeg skal bruge nogle dage i Århus, Odder og København inden jeg flyver til USA næste tirsdag.
Første stop er New York. Her skal jeg være alene i 5 dage. Det bliver spændende...
Derfra flyver jeg til Chicago. Her skal jeg bo ved 2 veninder fra DTS skolen. Det bliver skønt at se dem igen! Jeg bliver i Chicago indtil den 10. september hvor jeg flyver til South Carolina. Her skal jeg også besøge en veninde fra skolen.
Rejsten af rejsen ligger ikke helt fast. Destinationerne kender jeg men datoerne kan stadig ændre sig.
Men turen går i alt til:
- New York
- Chicago
- Wahington DC
- South Carolina
- Bahamas
- San Francisco
- Oregon
- Hawaii
- Australien
Og til sidst ender jeg i New Zealand.
Flyveren letter fra New Zealand den 3.december, så jeg er hjemme i DK igen den 5.
Jeg regner med at bruge 6 uger i Amerika og 6 uger i Australien/New Zealand.
Jeg glæder mig ufattelig meget og skal selvfølgelig nok opdatere min blog undervejs så jer der er interesserede kan følge lidt med i hvad jeg laver og oplever!
Imorgen onsdag rejser jeg fra Struer. Jeg skal bruge nogle dage i Århus, Odder og København inden jeg flyver til USA næste tirsdag.
Første stop er New York. Her skal jeg være alene i 5 dage. Det bliver spændende...
Derfra flyver jeg til Chicago. Her skal jeg bo ved 2 veninder fra DTS skolen. Det bliver skønt at se dem igen! Jeg bliver i Chicago indtil den 10. september hvor jeg flyver til South Carolina. Her skal jeg også besøge en veninde fra skolen.
Rejsten af rejsen ligger ikke helt fast. Destinationerne kender jeg men datoerne kan stadig ændre sig.
Men turen går i alt til:
- New York
- Chicago
- Wahington DC
- South Carolina
- Bahamas
- San Francisco
- Oregon
- Hawaii
- Australien
Og til sidst ender jeg i New Zealand.
Flyveren letter fra New Zealand den 3.december, så jeg er hjemme i DK igen den 5.
Jeg regner med at bruge 6 uger i Amerika og 6 uger i Australien/New Zealand.
Jeg glæder mig ufattelig meget og skal selvfølgelig nok opdatere min blog undervejs så jer der er interesserede kan følge lidt med i hvad jeg laver og oplever!
Abonner på:
Indlæg (Atom)